Afrodite
Vandkunst og skulpturer
billedhugger Hanne Keis HjemHelbred og Design

Helbred og Design

Indenfor området Helbred og Design, finder der i øjeblikket en interessant forskning sted.

For mig som kunstner, med vandkunst som speciale, er det spændende at følge. Det viser sig at mange af de ting jeg har påpeget, blandt andet hvorledes indendørs og udendørs vandkunst, skulpturer og grønne planter, kan være en kilde til velvære, nu bliver taget seriøst. Der bliver lavet videnskabelige undersøgelser for at påvise - og bevise - at disse ting har en væsentlig effekt på menneskers velbefindende, og evne til at blive raske. 

Undersøgelser foretaget i Sverige, viser at vand, kunst, natur, farver, og æstetik, medvirker til at gøre folk hurtigere raske, eller, hvis det f.eks. er et plejehjem, så holder beboerne sig mere raske og er gladere - hvilket også medfører et mindre forbrug af medicin.

På en skala fra 1 til 10 bliver man bedt om at besvare spørgsmål der relaterer til ens velbefindende. Svarene herunder finder jeg er interessante, idet de beviser at naturen og vandelementet er uovertruffen til at skabe velvære.

På en skala fra 1 til 10, hvad får dig til at føle dig bedre tilpas, for eksempel hvis du er indlagt eller rekonvalescent?

På 1.pladsen kommer: - At kunne se - eller opleve NATUREN.

På en skala fra 1 til 10, hvilken form for natur-oplevelse får dig til at føle dig bedre tilpas?

På 1.pladsen kommer: Oplevelsen af VAND.

At vand kommer ind på 1. pladsen undrer mig ikke! Vi tager jo altid til vandet når vi har ferie og skal slappe af, så de fleste mennesker har meget positive erindringer om det at være ved vandet. Betragter man en vandkunst, f. eks. vandtrapper med en afslappende rislende lyd, vil vi forbinde vores nuværende situation med en positiv erindring, og derved starter vi en selvhelbredende proces.